top of page

The following review was giving on facebook by Rasmus Winkel, who was a participant on the advanced 5 day course from 17-21 of October 2023

 

"Tak til Thuleexpedetions for fem fantastiske dage og mere end 120 km med crosscountry rulleski.

Et veltilrettelagt kursus med den helt rette blanding af teknik og ture.

Opbygning.

Dagene startede med en teknik session der byggede ovenpå de forrige dages indhold, efterfulgt af en tur i terrænet hvor de tekniske elementer alle kom i brug.

1. dag bestod af teori om rulleskien, tilpasning af udstyr og indøvning af basale teknikker som bremsning, styring og nødprocedurer. Dernæst en tilvænningstur i skoven med forskellige underlagstyper.

2. dag startede med bremserepetition efterfulgt af den smukkeste terræntur, omkring Hald Ege, Stangheden og Hald sø. Her blev bremselektionerne forstærket med brug i terrænet.

3. dag startede på pumptrack med asfaltunderlag og indøvning af balance og absorption af ujævnheder på underlaget. Meget givende, med hastig progression og en del mental overvindelse. Bagefter gentog vi øvelserne på en anden bane med grus og sten som underlag. Så var det tid til et 8 km MTB singletrack og til sidst sluttede vi af med 15 km skøjtetræning på asfalt.

4. dag startede med teknik træning på MTB teknikbane efterfulgt af den helt store tur rundt i Rold skov.

5. dag var en smuk 32 km asfalttur på Nørreådalsstien mellem Hammershøj og Hald Ege.

Jeg havde ikke regnet med at jeg efter dag fire kunne sætte flueben ved at have løbet på rulleski på alle de følgende steder:

Skovsti med grus, agern, grankogler, rødder, løse blade, højt græs og væltede træer.

Kvægriste

Heder

BMX pumptrack

MTB teknikbaner

MTB singletrack

Kofolde

Rebild bakker

Sand

Søbred

Vadesteder gennem vandløb

Moser

Boardwalks

Trapper

Cykelstier.

Udstyr:

Rulleskiene er udstyret med bremser, hvilket gør at en glad rulleskisamatør som mig, kunne styre farten hvormed terrænet blev passeret. Det i kombination med det udlevere sikkerhedsudstyr, gjorde at jeg følte mig tryg gennem hele kurset.

Hvad tager jeg med til min klassiske rulleski/langrendskarriere?

Balance, teknik, naturoplevelser og masser af dejlig motion i behageligt selskab.

Sammenlignet med den vanlige rulleski til klassisk er crosscountryrulleskien, væsentligt tungere, og den giver mulighed for at bruge skøjteteknik på de fastere underlag. De store gummihjul, giver mulighed for at absorbere større ujævnheder i terrænet og tillader at man kan komme i skoven og løbe på stier, som de andre rulleski ikke kan forcere. Det låste bagløb på både for og baghjul, tillader et godt greb op ad bakker og bremserne gør at stejle partier, kan passeres kontrolleret. Jeg var overrasket over, hvor ujævne underlag jeg kunne løbe diagonalgang på. Diagonalgang havde en meget naturlig skifølelse. Dobbelt stavtag på fast underlag var identisk med oplevelsen på mine almindelige rulleski, mens dobbelt stavtag med fraspark, var lidt mere kluntet pga den større vægt på rulleskien. Skøjte teknikken var ny for mig men noget som jegt kommer til at træne videre med, og som jeg håber vil hjælpe i mig i forbindelse med sporskift.

Kurset levede til fulde op til mine forventninger, og jeg blev relevant udfordret hver eneste dag. Instruktørens behagelige væremåde og evne til at tilpasse indholdet til kursistens niveau, var eminent, og et udtryk for stor overhøjde. Endnu en gang tak."

​

bottom of page